Forbindelsessikkerhed
Hvis sikkerhedsindikatoren ( ) vises under en
forbindelse, krypteres datatransmissionen mellem
enheden og internetgatewayen eller serveren.
Sikkerhedsikonet angiver ikke, at dataoverførslen
mellem gatewayen og indholdsserveren (hvor dataene
er gemt) er sikker. Tjenesteudbyderen sikrer
dataoverførslen mellem gatewayen og
indholdsserveren.
Sikkerhedscertifikater kan være påkrævet til nogle
tjenester, f.eks. banktjenester. Du får en meddelelse
herom, hvis serverens identitet ikke er ægte, eller hvis
du ikke har det rigtige sikkerhedscertifikat på enheden.
Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere
oplysninger.
Vigtigt: Selvom brugen af certifikater mindsker
risikoen væsentligt ved eksterne forbindelser og
softwareinstallation, skal de bruges korrekt for at
kunne udnytte den øgede sikkerhed. Tilstedeværelsen
af et certifikat giver ikke nogen beskyttelse i sig selv.
Certifikatstyring skal indeholde korrekte, ægte eller
pålidelige certifikater, hvis der skal være øget
sikkerhed. Certifikater har en begrænset levetid. Hvis
teksten "Certifikatet er udløbet" eller "Certifikatet er
endnu ikke gyldigt" vises, selvom certifikatet skulle
være gyldigt, skal du kontrollere, at den aktuelle dato
og det aktuelle klokkeslæt på enheden er korrekte.
Før du ændrer certifikatindstillingerne, skal du sikre
dig, at du har tillid til ejeren af certifikatet, og at
certifikatet faktisk tilhører den angivne ejer.